Medicin mod rysten

På denne side vil du finde information om medicin mod Essentiel Tremor.

Der er endnu ikke udviklet noget medicin rettet direkte mod rystesyge / essentiel tremor, men der findes medicin, der kan mindske rystelserne.

På denne side om medicin henviser vi til sundhed.dk og medicin.dk da det er disse enheder, der benyttes af det offentlige til henvisning og vejledning.


Medicin.dk til professionelle udgives af Medicin.dk, som er en del af Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI A/S). DLI A/S har, i mere end 40 år, formidlet en bred vifte af lægemiddelinformation i Danmark. DLI A/S er ejet af Lægemiddelindustriforeningen (Lif), som er den danske lægemiddelindustris brancheorganisation.


Bag sundhed.dk står regionerne, kommunerne og Sundhedsministeriet.

Sundhed.dk skriver om receptpligtig medicin:

Receptpligtig medicin må kun sælges på apotekerne. Hvis du skal have visse typer af medicin med til udlandet, skal du medbringe et pillepas.

Læs mere om hvad sundhed.dk skriver om køb af receptpligtig medicin her

Sundhed.dk skriver om Essentiel Tremor, diagnose, behandling/medicin og henvisninger. Læs mere her


Nedenfor kan du få et overblik over de medicin præparater, der udskrives til essentiel tremor patienter. Dette overblik skal IKKE ses som anbefalinger fra foreningen side, men udelukkende som oplysning.

Propranolol

Sundhed.dk skriver følgende kortfattet information om præparatet:

Start med 20 mg x 2-3 daglig, kan øges med 20-40 mg hver uge til en vedligeholdelsesdosis på 80-320 mg daglig
Reducerer amplitude af tremor med 50%, medens frekvens ikke påvirkes
Almindelige bivirkninger omfatter: Diarré, dyspepsi, kvalme, opkastning, træthed, muskelsvaghed, mareridt, søvnforstyrrelser, dyspnø, Raynauds syndrom samt kolde hænder og fødder

Læs hele vejledningen fra Sundhed.dk her

Læs hele vejledningen på medicin.dk – om præparatet, dosis, bivirkninger mv. her


Primidon

Sundhed.dk skriver følgende kortfattet information om præparatet:

Startdose 12,5-25 mg per dag gerne aften dosering, gradvis optrapning til 250-1500 mg/dag
Reducerer amplitude men ikke frekvens af tremor
Ofte initiale generende bivirkninger, som med tiden tolereres bedre
Almindelige bivirkninger omfatter: nystagmus, synsforstyrrelser, kvalme, ataksi, sedation og døsighed

Læs hele vejledningen fra Sundhed.dk her

Læs hele vejledningen på medicin.dk – om præparatet, dosis, bivirkninger mv. her


Andre medicinske behandlinger

Topiramat

Sundhed.dk skriver følgende kortfattet information om præparatet:

Startdosis er 25 mg dgl. i 1 uge med ugentlige dosis øgning på 25-50 mg op til 400 mg daglig fordelt på 2 doser

Læs hele vejledningen fra Sundhed.dk her

pro.medicin.dk skriver flg. om præparatet:

Tre dobbeltblinde og kontrollerede undersøgelser har vist, at topiramat (ikke-registreret indikation) er effektivt i behandlingen af essentiel tremor. Startdosis er 25 mg dgl. i 1 uge med ugentlige stigninger i dosis på 25-50 mg dgl. Dgl. dosis fordeles på 2 doser. Dosis tilpasses klinisk respons, max. dosis er 400 mg dgl. fordelt på 2 doser. Behandlingen kan kombineres med β-blokker eller primidon. I nævnte studier blev topiramat kombineret med anden tremordæmpende medicin for 77 % af patienterne. Hyppigste bivirkninger ved topiramatbehandling var paræstesier, nedsat koncentration og nedsat appetit. Se topiramat (epilepsi). 

Læs hvad pro.medicin.dk skriver om “Midler mod tremor” her.


Gabapentin

Sundhed.dk skriver følgende kortfattet information om præparatet:

Startdosis 300 mg x 3, dosis kan øges op til 1200-1800 mg/dag fordelt på 3 doser.

pro.medicin.dk skriver flg. om præparatet:

Gabapentin (ikke-registreret indikation) i monoterapi i doser på 1.200 mg dgl. (langsom optrapning og fordelt på 3 daglige doser) har vist samme tremordæmpende effekt som propranolol 120 mg dgl. Gabapentin 1800 mg dgl. (langsom optrapning og fordelt på 3 daglige doser) som tillæg til anden tremordæmpende behandling har i et studium vist signifikant tremordæmpende effekt sammenlignet med placebo og i et andet ingen effekt. Der skal søges om enkelttilskud.

Læs hele vejledningen fra Sundhed.dk her

Læs hvad pro.medicin.dk skriver om “Midler mod tremor” her.


Clozapin

Sundhed.dk skriver følgende kortfattet information om præparatet:

God tremor dæmpende effekt, men på grund af risiko for agranulocytose er det en specialistopgave

pro.medicin.dk skriver flg. om præparatet:

I invaliderende tilfælde kan anvendes clozapin (ikke-registreret indikation) som ofte har god tremordæmpende effekt, men på grund af risiko for agranulocytose er det en specialistopgave.” 

Læs hele vejledningen fra Sundhed.dk her

Læs hvad pro.medicin.dk skriver om “Midler mod tremor” her.


Botulinum A toksin / Botox behandling

Botulinum A toksin kaldes også Botox behandling og forestås kun af speciallæger. Behandlinger består af injektioner i de berørte muskelgrupper.

Sundhed.dk skriver følgende kortfattet information om præparatet/behandlingen:

Specialistopgave og er specielt vist at have effekt ved tremor i overekstremiteter. En mindre korttidsstudie har vist effekt, sandsynligvis bedst effekt ved hovedtremor

Brugt på arme eller hænder vil det også føre til kraftsvækkelse

Læs hvad pro.medicin.dk skriver om behandlingen her

Få et bedre overblik over din medicin og recepter i Apotekets App.

Apoteket har udviklet en app hvor du kan se og forny dine recepter og se hvilke apotekter der har din medicinen på lager. Læs mere om hvordan du gør her eller find direkte link nedenfor.

Hent apotekets app med din iPhone eller iPad

Hvis du har en iPhone eller iPad og læser dette på din mobiltelefon lige nu, så kan du klikke her og komme direkte til App Store, hvor du kan hente appen: Klik her for at komme i gang nu.

Hent apotekets app med din Android mobil eller tablet

Hvis du har en Android mobil eller tablet og læser dette på din mobiltelefon lige nu, så kan du klikke her og komme direkte til Google Play, hvor du kan hente appen: Klik her for at komme i gang nu.

Copyright © 2020 essentieltremor.dk