Opfølgning på min behandling af Essentiel Tremor med fokuseret ultralyd i Madrid

Nu er der gået 6 mdr. siden jeg fik behandlet og kureret mit rysteri på højre hånd i Madrid vha. fokuseret ultralyd.

Og hvordan går det så?

Det går fantastisk – der kom ingen bivirkninger og dagen efter operationen kom jeg hjem uden problemer.
Der kom lidt blå mærker ved øjnene pga. af de 4 ”huller”, som holdt ultralydshjelmen fast mod kraniet, men de forsvandt i løbet et par uger.
Det sværeste var at stole på, at jeg kunne bruge min højre hånd uden at ryste – fyldte kaffekopper, vinglas og andre lignende ting, som jeg har undgået i mange år – men det virker! Medicinen (propanolol) er droppet for nu kan jeg klare mig okay kun vha. min højre hånd.

Der er mange vaner, som skulle ændres – f.eks. kniv og gaffel – forsøger nu at bruge gaflen i højre hånd efter at have skåret maden over som sædvanligt med begge hænder.

Det bliver som forventet stadig værre med rysteriet i min venstre hånd. Forsøgene med at lave behandlingen i begge sider skrider frem. Sidste melding jeg har fra Madrid er, at der ikke endnu er set flere bivirkninger end hos ensidigt opererede. Jeg afventer nu at se den endelige forskningsrapport primo 2021 – hvis den viser resultater som forventet, skal jeg til Madrid igen for at få lavet min venstre side.

Video af min hænder i dag.

Se tidligere indlæg fra Bjarne Klik her.

Se evt denne faglige artikel om FUS hvor Morten Blaabjerg (Neurolog på OUH ) advokerer for, at vi i Danmark indfører MR-vejledt fokuseret ultralyd. Klik her

Related Posts

Copyright © 2020 essentieltremor.dk